Page 27 - Uganda_2017_flipbook
P. 27

Congo grænsen - Uganda




 Congo – grænsen

 Ugaden Wearhouse 2 ligger tæt på grænsen til Congo, så
 efter at have besøgt varelageret, fortsatte vi til grænsen, som
 markeres af en flod. Grænsen er skarpt bevokset og kan ikke
 sådan lige passeres.
 Floden blev flittigt brugt, da der denne dag var Store Bade-

 dag. Området var kønsopdelt med herrer til venstre for vejen
 og damer til højre. Ud over det personlige bad var det også da-
 gen for tøjvask. Tøjet blev vasket i floden og tørret på sten eller
 oppe i græsset.
 Nogle farmere havde taget et par stykker kvæg med bag på
 en lastbil. Køerne blev lukket ud på et græsareal i håb om, at
 nogle congolesere ville købe dem.
 Efter at have været ved Congo grænsen tog vi ud til vores
 lodge, Mountains of the Moon hotel, et luksus overnatnings

 sted, hvor vi også nød den gode mad og vin – og selvfølgelig det
 gode selskab.
 Dagen efter skulle vi igen til Kampala og tilbage ad et meget
 langt stykke med vejarbejde og meget ujævn vej. Uheldigvis
 punkterede vi, men en lokal bus stoppede op og to friske fyre
 hjalp med at få skiftet hjul. Måske var der nogle børn, der kom
 for sent til skole denne dag? De fandt stor underholdning i at
 stoppe op og se på begivenheden.
   22   23   24   25   26   27   28   29   30   31   32